e-commerce | 4 min

Fordele og ulemper ved emballagefyld

Emballagefyld: fordele og ulemper

E-handel har givet anledning til en række nye overvejelser. En af dem: Hvilken slags emballagefyld, skal du bruge til at sende dit produkt? Det kan virke som et ubetydeligt spørgsmål, men det er det ikke.

Dit emballagefyld har betydning for, hvor godt dit produkt er beskyttet og forberedt til at overleve transporten - men emballagefyldet har også en betydning for oplevelsen hos din kunde. Derudover er der også spørgsmål om opbevaring og miljøpåvirkning, der skal overvejes.

oktober 9, 2019

Emballagefyld nr. 1: Flamingo

Pakning med flamingo eller polystyren, er blevet anvendt i årtier og er en af de mest populære typer emballagefyld. For nylig er der imidlertid kommet en stigende opmærksomhed på, at flamingo kan være kræftfremkaldende, hvorfor byer og lande verden over er begyndt at forbyde materialet.

Miljøvenlige materialer som er lavet af eksempelvis majsstivelse eller genbrugspapir, er gode alternativer, men de er dyrere og vejer mere end flamingo, hvilket påvirker forsendelsesomkostninger.

FOR

IMOD

  • Effektiv til hurtigt at udfylde luft i emballagen
  • Tilbyder en stærk beskyttelse
  • Billigt

  • Kræver meget lagerplads
  • Svært at genbruge
  • Ikke biologisk nedbrydeligt
  • Ikke egnet til skrøbelige genstande
  • Dyrt at sende (på grund af den plads, de optager)

Emballagefyld nr. 2: Bobleplast

Sammen med flamingo er bobleplast eller skumruller nogle af de mest anvendte emballagefyldmaterialer. Materialerne er tynde, fleksible og beskytter effektivt skrøbelige genstande.

FOR

IMOD

  • Sjovt: hvem elsker ikke at poppe bobleplast?
  • Billigt
  • God beskyttelse af skrøbelige genstande
  • Genanvendeligt
  • Store ruller optager meget lagerplads
  • Svært at genbruge (Kan kun indleveres til genbrug på få steder)

Emballagefyld nr. 3: Luftbaserede materialer

Luftbaseret emballagefyld kommer normalt i form af plastluftpuder, der skal pustes op af en maskine. Trykluften sørger for enten at sikre produktet inden i posen eller til at puste luftpuder op, som fungerer som beskyttelse uden om produktet.

FOR

IMOD

  • Let (øger ikke forsendelsesomkostningerne)
  • Sparer lagerplads (fylder ikke meget uoppustet)
  • Roder ikke (I modsætning til flamingo)
  • Har brug for dyre maskiner til at oppuste
  • Tager meget plads i pakken, som tilskynder levering i større kasser
  • Svært at genbruge (Kan kun indleveres til genbrug på få steder)
  • Fremstillet af ikke-biologisk nedbrydeligt polyethylen plast
  • Ikke egnet til tunge genstande eller noget med skarpe kanter
  • Luft kan udvide sig i varme

Emballagefyld nr. 4: Papir (papirstykker)

Papirstykker bruges til at indpakke produkter eller som afstødning, når det er krøllet sammen. Papirstykker findes i mange forskellige former, farver, tykkelser og vægt.

FOR

IMOD

  • Let at tilpasse og bruge til branding-formål
  • Let genanvendelig
  • Optager ikke for meget lagerplads
  • Dyrt
  • Der er behov for meget materiale for at give en effektiv beskyttelse
  • Tilføjer vægt

Emballagefyld nr. 5: Foldepapir

Foldepapir er stort set bare makuleret papir eller pap - ligesom lange strimler af konfetti. Det bruges ofte til dekorative formål.

FOR

IMOD

  • Findes i forskellige farver
  • Tilføjer en smule sjov i en emballage
  • Genanvendeligt
  • Tager masser af lagerplads
  • Dyrt at sende (på grund af den plads, de tager)
  • Dyrt
  • Rodet
  • Tilføjer vægt

One-size-fits-all-løsningen: Ingen emballagefyld

Ovenstående gennemgang viser tydeligt, at der altid er en række ulemper ved enhver type emballagefyld, uanset hvor nem den er at bruge. Heriblandt typisk yderligere omkostninger (til opbevaring og /eller forsendelse), en større miljøpåvirkning og irriterende affald, som din kunde skal bortskaffe.

Udover det er de fleste typer emballagefyld ikke særlig æstetisk tiltalende. Husk, at inden for e-handel er din emballage ofte det første fysiske møde din kunde har med din forretning og dit brand. At skabe en unboxing-oplevelse for din kunde, der minimerer eller eliminerer emballagefyld helt, er en win-win.

Made2fit for dine produkter til at passe som fod i hose

Årsagen til, at du har brug for emballagefyld, er først og fremmest, fordi de fleste emballager indeholder masser af luft. Dette får produktet til at bevæge sig i pakken, hvorfor der er behov for yderligere beskyttelsesmateriale.

Chokerende nok sendes der hvert år 61 millioner skibscontainere uden grund på grund af luft i emballagerne

At udvikle emballage, der passer perfekt til dit produkt og samtidigt er let at åbne, løser både problemerne med emballagefyld og luft. Emballageeksperterne hos DS Smith udviklede en løsning, der netop gør det: Made2fit.