retail | 4 min

Plast: Storhed, fald og alt derimellem

Plast betragtes i dag som et nødvendigt onde: Vi vil ikke have det i vores liv, men vi kan heller undvære det. Ikke endnu i hvert fald. Vi er blevet mere miljøbevidste end nogensinde før, så vi forsøger desperat at reducere brugen af plast. Kaffekrus til rejsebrug i stedet for engangsplastkrus, genanvendelige drikkedunke i stedet for vandflasker, genanvendelige indkøbsnet, papirsugerør, bambustandbørster og selv genanvendelige vatpinde eller -rondeller: Der er ingen grænser. Overraskende nok blev plast oprindeligt fremstillet som en bæredygtig løsning for at hjælpe med at redde miljøet.

november 25, 2019

Plastens storhed

Plast er en samlet betegnelse for et materiale, der kaldes polymerer, som egentlig betyder 'indeholder mange dele', og som består af mange lange molekylekæder. Disse polymerer opstår både naturligt i form af cellulose eller råolie og andre fossile brændstoffer, og syntetisk. Opfindelsen af syntetiske polymerer revolutionerede verden. De har i sandhed gjort det muligt for os at fremstille slidstærke, letvægtige og mere fleksible plasttyper og har således udvidet anvendelsespotentialet.

Anden verdenskrig medfører et boom i plastindustrien ved at tilbyde et erstatningsmateriale for andre sparsomme råvarer. Alene i USA steg produktionen af plast eksplosivt med 300%. Der gik ikke lang tid, før vi betragtede plast som en mirakelopfindelse, der fungerede som en erstatning for et hvilket som helst stof, fordi den var økonomisk, og anvendelsesmulighederne syntes ubegrænsede.

“Mulighederne ved plast gav nogle iagttagere en nærmest utopisk vision for en fremtid med en overdådig materiel rigdom [...]”

Citat: Sciencehistory.org 

Plastens fald

Hvis plasten var (og nogle vil mene, at den stadig er) så formidabelt et produkt, hvorfor gik den så fra storhed til fald? Plastens succes var også et varsel om dens fald, for eftersom plast er nemt at omsætte, er den også designet til at holde for evigt. I 1960'erne blev stigningen af plastforurening og -affald først bemærket i havene. Det var en periode, hvor mennesker blev tiltagende opmærksomme på miljømæssige problemer. Samtidig med den øgede opmærksomhed på og bekymring om forurening i 1970'erne og 1980'erne begyndte plastaffald og dets vedvarende karakter at bekymre iagttagere.

Derudover virkede plast ikke længere til at være så harmløs eller hygiejnisk, som tidligere antaget. Tilsætningsstoffer og visse kemikalier, der gjorde plasten så stærk, let eller fleksibel, udgjorde potentielle sundhedsrisici for mennesker. Der var ingen viden om, hvordan kemikalierne kunne have en negativ indvirkning på vores fødevarer og vand, og hvilke følger plastens eksponering og vedvarende ophobning i kroppen kunne have. Foruden det blev plast tiltagende forbundet med billige, udskiftelige og falske produkter.

Plastens omdømme led yderligere under den såkaldte "Blå planet-effekt". Videnskabsfolk og industrieksperter ville anføre, at problemerne med plast havde været kendt længe, men offentligheden var ikke klar over, hvor megen plast, der flød i havene, og de forstod heller ikke dens indvirkning på livet i havene.

BBC's dokumentarserie, Den blå planet, som havde premiere i 2001, løftede sløret for den bekymrende virkelighed med plastforurening i havene og eksponerede for første gang problemet for offentligheden. Derefter begyndte bolden at rulle. Den blå planet II, som også var en BBC-dokumentar, blev sendt i 2018. Den blev et kæmpe hit og blev igen katalysator for offentlighedens bevidsthed om miljøet og planetens dyreliv.

Undervandsfotograf Justin Hofmans ikoniske billede fra 2017 af en søhest, der klamrer sig til en kasseret pink vatpind i plast, og en video, der forvandlede en havskildpadde til mønstereksemplet på kampen mod brugen af sugerør, ændrede verdens opfattelse af plast. Mennesker over hele verden blev ramt af de hjerteskærende billeder, der viste dagligdagens husholdningsprodukters skadelige påvirkning af miljøet og dyrelivet.

“Videnskabsfolk har kendt til problemet i lang tid, men det er kun for nylig, at offentligheden er blevet mere bevidst om plastens indvirkning, og hvordan de kan ændre deres adfærd og bruge deres købekraft til at skubbe på for en positiv forandring i industrien.”

Citat: Lydia Butler, specialist i bæredygtighed hos DS Smith

Tid til forandring: Slut md plast?

Plast blev oprindeligt introduceret som en praktisk foranstaltning, problemet med dens genanvendelse var tidligere ganske enkelt ikke en bekymring. Med en stadigt voksende offentlig opmærksomhed på plastens ødelæggende indvirkning, tilbød plastindustrien genanvendelse som en løsning i 1980'erne. I dag er det kun 9% af al den plast, der nogensinde er blevet produceret, der er blevet genanvendt, 12% sendes til forbrænding og cirka 79% ender på affaldsdeponering eller i havene. Hvis ikke vi gør noget, forudser nogle, at der kan være mere plast end fisk i havene i 2050. Hvordan kan det være, at der i en teknologisk avanceret tid med selvkørende biler og potentiel rumturisme ikke genanvendes mere plast?

“Verden står ved et vendepunkt. I årtusinder var produktions- og forbrugscyklusser cirkulære svarende til de iboende "spild lig med tilførsel"-strømme i naturen.”

Citat: Tom Szaky, CEO, Terracycle

Hvis genanvendelse var nemt, ville alle gøre det. Vores nuværende producer-brug-smid væk-system viser, at så ligetil er det ikke. For det første fremstilles plast i mange forskellige former og størrelser afhængig af formålet. Denne fordel er også den største ulempe, fordi det stadig er svært for vores eksisterende teknologi at skelne mellem forskellige typer plastmaterialer og adskille dem fra hinanden. Når de genanvendes sammen, bliver de til plast i meget ringe kvalitet uden et stort eller slet intet levedygtigt marked.

For det andet kræver genanvendelse en enorm ekstra indsats og store investeringer. Det er mere økonomisk at fremstille ny plast ved brug af råmaterialer i modsætning til brugt eller genanvendt plast. Regeringer laver lovgivninger, der skal tilskynde virksomheder til at anvende genanvendt plast, og det er den slags systemer, der vil skabe balance og gøre det økonomisk muligt at genanvende flere typer plast.

I sidste instans, og måske mere afgørende, falder det hele tilbage på et kulturelt spørgsmål: Plast er blevet uundværlig i vores moderne, tempofyldte liv. Der er plast alle vegne, og vi drager alle fordel af den. Når vi anvender plast til flere formål, skaber vi også mere plast. Men med de astronomiske 8 millioner tons plast, som hvert år havner i havene, er vi nødt til at gentænke vores nuværende plastøkonomi. Er vi virkelig klar og villige til at give afkald på vores luksuriøse livsstil?

Magt til folket

Plast er en del af alles dagligdag. Alle varemærker, alle lande er involveret. Der skulle blot et par billeder til at tage verden med storm. Greenpeaces hashtag #IsThisYours oversvømmede både Instagram og Twitter i forsøget på at bringe skam over virksomheder, der bruger engangsplastemballage. Offentligheden anerkender i stigende grad sit potentielt positive bidrag, og de sociale medier har spillet en stor rolle i dette.

Picture: #isthisyours on Instagram

Consumers have grown steadily more distrusting of the information they receive. Social media have allowed them, more than ever, to publicly question certain data, challenge prevailing policies and feel more involved in the debate. As a result, companies are making bold promises. With climate change, it may well be the first time witnessing consumers having that level of power over what companies decide on.

“Folk bekymrer sig ikke nødvendigvis mere om miljøet end tidligere, men vi er alle blevet mere opmærksomme, og det er bare blevet mere populært.”

Når vi udfordrer og regulerer den nuværende lovgivning og politikker, er det fordelagtigt for alle parter på lang sigt.

Nogle virksomheder kunne skifte fuldstændigt fra plast til pap fra den ene dag til den anden, hvis de skulle. På grund af deres produkttype ville forbrugere dog slet ikke bemærke forskellen, hvis de skiftede til papemballage. Som følge deraf foretager disse varemærker sig ingenting. Det er mest varemærker, som har en større synlighed, der foretager ændringer. Andre virksomheder ændrer ingenting, fordi det i øjeblikket ville være så meget dyrere at foretage ændringer, og der er nogle varer, som folk ikke holder op med at købe, uanset om der anvendes plast eller ej. Derfor reagerer forbrugerne ikke på det, og nogle varemærker er ganske klar over det. En af de vigtige faktorer, i årsagen til at virksomheder er tilbageholdende over for at bandlyse eller mindske plastemballage, er i særdeleshed omkostningen. Regeringer bør yde støtte for at få markedet til at genanvende mere. Adskillige EU-medlemsstater overvejer at introducere de såkaldte modulerede afgiftssystemer for plastemballage, som skal anspore varemærker til at investere mere i de rigtige teknologier og vælge de rigtige slags materialer.

“Sunde have kan understøtte sunde mennesker og sunde fortjenester, hvis vi giver dem lov [...]. Det kræver, at vi bruger lovgivning, innovation og forbrugervalg til at erstatte den plastrelaterede efterspørgsel og forurening med bedre alternativer.”

Citat: Erik Solheim, generaldirektør, De Forenede Nationers Miljøprogram

Der bliver indført andre initiativer. Europa har nu bandlyst og begrænset visse engangsplastprodukter siden maj i år, som tilsammen udgør 70 % af alt det affald, der ender i havet.  Kinas forbud mod import af plastaffald i 2018 har tvunget plastemballageområdet til at finde mere holdbare løsninger til plastaffald.

“Genanvendelsessystemer kan aldrig holde trit med plastproduktionen. Den eneste løsning på plastforurening er at producere mindre plast.”

Citat: Kate Lin, ledende aktivist hos Greenpeace, Østasien

Et skift i emballageindustrien?

Plastemballageindustrien har ændret sig meget, og den udvikler sig stadig betydeligt. Men mere gennemsigtighed er yderst vigtig. Genanvendelse er en af mulighederne. Nogle gange er det dog mere energiintensivt at genanvende visse typer plast, og det er usikkert, om genanvendelse rent faktisk er bedre for miljøet på grund af det høje niveau CO2-emissioner, der er forbundet med transport.

De store varemærker og detailkæder er ved at fange den: Løsningen på en mere bæredygtig og innovativ fremtid vil være et væld af forskellige kombinerede initiativer, og hvert eneste lille initiativ tæller.

Er papemballage den hellige gral? Svarene på det spørgsmål er til diskussion. Blot en af mulighederne er at introducere innovative emballagestrategier for at sikre, at de kan genbruges, genanvendes eller komposteres, og udvikle nye cirkulære modeller, hvori genbrugsegnet emballage erstatter engangsemballage. 

Emballageindustrien skal bevidst vælge at gå efter smartere emballage, og her kan pap i høj grad spille en kæmpe rolle. 

Som sagt findes der ikke én enkel løsning, som vil forhindre plast i at forurene havene. Hvorvidt pap er den revolutionerende løsning, kan du læse mere om her.

Eller vil du gerne vide mere om, hvordan DS Smith takler udskiftningen af plast? Tag et kig i dette whitepaper herunder.